Muslingehuset ligger i flotte naturskønne omgivelser med udsigt til Bjerrely Fiskesø. Huset er fortrinsvis bygget af naturmateiraler, det vil sige af halm, træ og ler – med muslingeskaller på taget.
Fiskehuset ligger idylisk ved søbredden med en fantastisk udsigt over søen. På husets terrasse er der flere bord-bænksæt, så det er oplagt at tage den smukke natur i brug.
Ejendommen Bjerrely er i alt på ca. 33 ha, og ligger omkranset at skov og økologisk dyrkede marker. Fiskesøen er opstået under gravning efter brunkul i årene frem til ca. 1955. Herefter måtte man stoppe med at grave efter brunkul, idet flere kilder gjorde det umuligt at holde udgravningerne fri for vand. I 1987 fik den tidligere ejer af Bjerrely Svend Lauridsen tilladelse til at bruge søen som fiskesø. På grund af kilderne er vandet i søen uhyre rent.