Om Bjerrely
Ejendommen Bjerrely er i alt på ca. 33 ha, og ligger omkranset at skov og økologisk dyrkede marker. Fiskesøen er opstået under gravning efter brunkul i årene frem til ca. 1955. Herefter måtte man stoppe med at grave efter brunkul, idet flere kilder gjorde det umuligt at holde udgravningerne fri for vand. I 1987 fik den tidligere ejer af Bjerrely Svend Lauridsen tilladelse til at bruge søen som fiskesø. På grund af kilderne er vandet i søen uhyre rent.