Lækker lejlighed ved fiskesøen

Lejligheder

Overnat i fantastisk dejlige omgivelser


På Bjerrely er der 2 hyggelige 1½ værelses lejligheder med plads til 4 personer i hver lejlighed, som er perfekt for overnatning tæt på Herning. Lejlighederne ligger separat med egen indgang og egen terrasse. I lejlighederne er der et lille køjerum med plads til to personer, og i stue/køkken er der en dobbelt sovesofa. Der er dyner, puder og sengelinned i lejlighederne. I lejlighederne er der eget bad og toilet.

I køkkenet er der service til 4-6 personer, køleskab, komfur med ovn, kaffemaskine og kogekedel. Lejlighederne har internetadgang samt TV.

På terrassen er der bord og stole, ligesom der rundt på grunden findes mange gode hyggekroge.

Overnatning i naturen tæt på Herning

Lejlighederne kan lejes i forbindelse med arrangementer i Muslingehuset eller Fiskehuset, eller de kan lejes til en eller flere overnatninger – eller længere perioder.

Stedet ligger i fantastisk dejlige omgivelser med mulighed for leje af tennisbane, køb af fiskekort til søen eller gåture på de afmærkede stier. Det er muligt at lave bål, klappe fårene og deres lam. 

Lejligheden er disponibil fra kl. 14 på ankomstdagen til kl. 10 på afrejsedagen – eller efter aftale. 

Priser:
  • 1-2 personer 500 kr. pr. nat
  • 3 personer 650 kr. pr. nat
  • 4 personer 800 kr. pr. nat
  • Priser andre perioder (max. 2 voksne + 2 børn):
  • Søndag – søndag 2.800 kr.
  • Søndag – torsdag 1.500 kr.

Om Bjerrely

Ejendommen Bjerrely er i alt på ca. 33 ha, og ligger omkranset at skov og økologisk dyrkede marker. Fiskesøen er opstået under gravning efter brunkul i årene frem til ca. 1955. Herefter måtte man stoppe med at grave efter brunkul, idet flere kilder gjorde det umuligt at holde udgravningerne fri for vand. I 1987 fik den tidligere ejer af Bjerrely Svend Lauridsen tilladelse til at bruge søen som fiskesø. På grund af kilderne er vandet i søen uhyre rent.

Bjerrely

Bjerrevej 55
Tanderupkjær 
7400 Herning

kontakt@bjerrely.dk 
Tlf.: 23 71 51 03

4.91 Average  60 Reviews

Copyright © 2019 Bjerrely - Hjemmesiden er lavet af Ambitiøs